Foreningens aktiviteter

KFUM og KFUK betyder Kristelig Forening for Unge Mænd og Kristelig Forening for Unge Kvinder. Det betyder, at vi er en kristen forening - og det præger de aktiviteter vi laver, og den måde vi er sammen på.

Unge Voksne

Unge Voksne er for unge i alderen ca. 18 – 30 år, altså der, hvor man er færdig med at være fjollet teenager, men ikke kedelig nok til at være voksen! Vi mødes ca. 10 – 20 unge i et åbent kristent fællesskab. Her er der plads til alle, der er villige til at give plads til andre.

Unge Voksne mødes hver onsdag aften kl. 19:30, med mindre andet er anført i programmet. Vi har et varieret program, der henvender sig bredt.

Voksenafdelingen

Voksenafdelingen afholder møder for alle over 30 år, og sammen med de øvrige afdelinger afholdes regelmæssigt arrangementer for hele foreningen.

Voksenafdelingens arrangementer indeholder blandt meget andet bibeltimer, hvor centrale dele af kristendommen gennemgås og diskuteres. Der er udflugter, foredrag af indbudte talere og andre kulturelle arrangementer. I samarbejde med kirkene på Vesterbro afholdes også Højskoleaftener, hvor litteraturen bliver levendegjort af forfattere og litterater.

Endelig samles hele foreningen til arrangementer, hvor der er plads til underholdning og sang.

Voksenafdelingens møder finder sted mandage kl. 19.30, men enkelte arrangementer placeres også på andre dage.

YMCA Interpoint Hostel

Hver sommer omdannes Vesterbros KFUM og KFUK i seks uger til et hostel: YMCA Interpoint Hostel Copenhagen. Hostlet har plads til 36 gæster ad gangen og modtager rejsende fra hele verden og i alle aldersgrupper.

Du kan læse mere om YMCA Interpoint Hostel på ymca-interpoint.dk.

Vesterbros KFUM og KFUK, Valdemarsgade 15, 1665 København V